Esprit er en koldstøbt træbåd med en moderne skonnert rig. Koldstøbning er en kompliceret metode, hvor man ved træbådebyggeri bruger to eller flere lag af tyndt træ, kaldet finér, lagt i forskellige retninger, hvilket resulterer i en stærk struktur, der ligner et glasfiberskrog, men det er væsentligt lettere.
Esprit blev bygget på skibsværftet Bremer Bootsbau Vegesack GmbH i Bremen i 1995, og sejlet har et areal på 180m2.
I 1997 vandt hun ”the friendship trophy” (venskabstrofæet) i The Tall Ships Races, fordi Esprit promoverede international forståelse ved at sejle med en engelsk/tysk besætning fordelt 50/50. Esprit er den eneste tyske båd, som har vundet denne titel.
Esprit har sejlet med i alle The Tall Ships Races siden 2000. Esprit ejes af JKW JugendKutterWerk Bremen e.V.
Info om Esprit:
Nationalitet: Tyskland
Længde: 20 meter
Bredde: 5 meter
Mastehøjde: 18,7 meter
Tidligere besøg i Esbjerg under TSR: 3 (2001, 2014 & 2018)